Tirsdag den 31. august 2010 sætter Erhvervsantropologerne fokus på forbrugernes måde at træffe valg på. Vi får besøg af den svenske erhvervsantropolog, Katarina Grafmann, forfatter til bogen ”Kommersiell Mediekultur”. Som en del af Erhvervsantropologernes tema om rigtige og forkerte valg, satte vi mandag den 17. maj fokus på Corporate Social Responsibility - hvornår og hvordan bliver CSR det rigtig valg? Der var oplæg fra og diskussion med Sune Skadegaard Thorsen og Anne Roepstorff. Sune Skadegaard Thorsen er direktør i Global CSR og bestyrelsesformand for Institut for Menneskerettigheder. Han fortalte om sit mangeårige arbejde med CSR i danske og internationale virksomheder og hvordan CSR efterhånden er blevet en obligatorisk del af det at drive virksomhed. Anne Roepstorff, adjunkt ved Center for Corporate social Responsibility på CBS, er Ph.d. og cand. mag. i Etnologi og har gennem flere år forsket i CSR som begreb og i praksis. Anne holdt oplæg ud fra sin Ph.d., hvor hun lavede feltarbejde i IKEA Danmark. |


Torsdag den 21. januar 2010 afholdt Erhvervsantropologerne arrangement med Lars Holmberg, som er antropolog og kriminolog, lektor ved Det Juridiske Fakultet samt direktør i CW i/s. Oplægget handlede om social pejling i teori og praksis - hvordan vi alle har forestillinger om hvad de andre gør, mener og tænker. De forestillinger påvirker vores adfærd. Under oplægget blev teorien om social pejling afprøvet ved hjælp af et elektronisk værktøj. Alle gav elektronisk deres forestilling om de øvrige tilstedeværendes mening om en række spørgsmål til kende, og efterfølgende blev dette resultat testet ved at de tilstedeværende gav deres egen mening til kende. Og der var ofte forskel på de to resultater!
Under arrangementet blev der nydt vin fra Lars Holmbergs vinfirma Wine Crime, som han driver sammen med to andre kriminologer.

Tak til Elisabeth Plum for et spændende arrangement d. 11. juni. Elisabeth satte 'kulturel intelligens' på dagsordenen - om at arbejde med kulturel forskellighed og kompleksitet i organisations-strukturer.

Slides fra hendes oplæg kan hentes her (højreklik og gem). Yderligere information kan findes på Elisabeth Plums blog og på www.kulturelintelligens.dk.

31. marts 2009 afholdt foreningen et arrangement med Niels Åkerstrøm Andersen kaldet "Legende Organisationer - Hvad er på spil?". Her blev vi præsenteret for adskillige eksempler på, hvordan virksomheder og institutioner bruger spil og leg i forbindelse med bl.a. kompetenceudvikling og terapi. Denne udvikling blev problematiseret og efterfølgende genstand for livlig diskussion over et glas vin blandt de fremmødte medlemmer. Vi vil til næste arrangement tilstræbe ekstra tid til indbyrdes snak og erfaringsudveksling. Tak til Institut for Fremtidsforskning, der lagde lokaler til og selvfølgelig til Niels Åkerstrøm Andersen for et inspirerende oplæg. Power Point præsentationen kan hentes her.
Sidste medlemsarrangement i 2008 var med Henrik Dahl, der fortalte om Minervas tilblivelse og de problemer, som han i dag ser ved segmentering. Een af konklusionerne var: Segmentér et afgrænset felt. Og at man iøvrigt med fordel kan anvende flere analyseformer i segmenteringsprocessen, ikke nødvendigvis kun den klassiske korrespondance-analyse. En god og engageret stemning blandt deltagerne, hvor mange praktiske erfaringer blev udvekslet. Tak til Billetkontoret, der havde arrangeret drikkevarer og lokaler.
Arrangementer i 2008: 13. juni på ARos, "Organisational Design - Forandring". Se her hvilke foredragsholdere vi havde på programmet, samt Louise Koch's ppt-præsentation her. 6. marts: "Visuel etnografi: Dokumentation eller argumentation?" ved Werner Sperschneider og Mads fra ReD Associates & Gitte fra Fritz Hansen. Tak til foredragsholderne for spændende oplæg. Forinden afholdt vi generalforsamling. Referat af GF hentes her.
Arrangementer i 2007: Sommerarrangement med Mads Øvlisen og Anne Knudsen om primadonna-ledelse. Læs referatet her! Heldagsseminar om brugerdreven innovation med Anne Kirah, Janus Krarup og Søren Bolvig. Klik her for Sørens præsentation. 'Rapid ethnography': Design-firmaet 1508 lagde hus til foredrag om 'ethno-raids' og illustrerede situationer, hvor etno-raiden havde sin store berettigelse.
MEDLEMSKAB
Vi tilbyder ca. 3 arrangementer om året, heraf tilstræber vi ca. 2 "gå-klogere-hjem" møder med foredragsholdere samt 1 af længere varighed. Ved alle arrangementer er der tid til networking og snak.
Privat medlemskab koster 400,- kr. pr. år og giver adgang til alle foreningens arrangementer samt mulighed for at anvende hjemmesidens medlemsfortegnelse og opslagstavle.
Virksomhedsmedlemskab koster 4.000,- kr. pr. år og giver op til 6 af virksomhedens medarbejdere adgang til hvert arrangement. I prisen indgår, at medlemsvirksomheden har mulighed for at få diskuteret en særlig problemstilling på eet af medlemsarrangementerne.
Indbetaling af medlemskab skal ske via PBS: Vigtigt ved tilmelding ...
Hvis du ønsker medlemskab, skal vi have en mail fra dig med navn & adresse. Herefter får du et medlemsnummer af sekretæren. Felterne til CPR nr. samt registreringsnr. og kontonr. til banken skal være udfyldt korrekt. Er de korrekt udfyldt, sker den første opkrævning med automatisk træk. Kontingent trækkes den 20. den næstkommende måned. Vi håndterer også elektronisk fakturering om ønsket. Oplys blot jeres EAN-nr. Foreningen Erhvervsantropologernes CVR-nr. er 30448987. Tilmeld dig som PRIVAT medlem HER .... eller din VIRKSOMHED som medlem HER




